I den tidlige designfase skal der træffes mange beslutninger og de fleste af disse beslutninger omhandler bygningens design. En anden beslutning er valget af simuleringsværktøj.

Projektets mål er at forbedre de tidlige designfaser ved at guide valget af simuleringsværktøj. Mere specifikt om et simpelt er tilstrækkeligt eller et dynamisk værktøj skal bruges og hvor mange zoner beregningen skal modellers med. Dette gøres ved at sammenligne forskellige modeller, modelleret med et simpelt (Be15) og avanceret (OpenStudio) værktøj, mens der bruges forskellige antal af zoner.
Sammenligningen er udført for følgende to facadetyper; dynamisk, der har solafskærmning og lysstyring, og statisk, som ikke har. I OpenStudio modelleres en 1-zone model, en 2-zone model, en 6-zone model og en 15-zone model, der har hvert rum som sin egen zone. I alt anvendes der 5000 simuleringer for hver model som genereres stokastisk ved brug af Monte Carlo metoden, hvor opvarmning, køling og belysning analyseres.

15-zone modellen betragtes som en baseline model og antages som det korrekte resultat som de andre modeller sammenlignes med. Modellerne sammenlignes med tre kriterier; (1) model præcision, (2) input tendenser og (3) følsomhedsanalyse rangeringer.

Det simple værktøj, Be15, anses for uegnet som designværktøj, da det ikke opfylder kriterierne til præcision og rangering af følsomhedsanalysen. Det avancerede værktøj, OpenStudio, opfylder alle kriterier for 1-, 2- og 6-zone modellerne, bortset fra den dynamiske 1-zone model, som anses for uegnet til bygningsdesign.