Project Description

Millioner af Sommerkomfort-beregninger

Dette interaktive værktøj giver adgang til millioner af “præ-simulerede” Sommerkomfort-beregninger. Beregningerne er lavet for få udvalgte rum, som repræsenterer typiske rum i danske boliger.

Værktøjet er tænkt som en hjælp til bygherrer, arkitekter og ingeniører, der hurtigt vil afprøve forskellige tiltag for at imødekomme kravene til sommerkomfort i kritiske rum.

Beregningerne er lavet med programmet Be15 fra SBi, men nærværende beregninger kan kun bruges til at guide designet og ikke til at opnå myndighedsgodkendelse.

MIBS

FAQ

SommerkomfortTool fungerer ikke med Internet Explorer. Brug i stedet en af følgende browsers:

  • Google Chrome
  • Mozilla Firefox
  1. Først vælges en kombination af “vinduesplacering”, “orientering” og “varmekapacitet”.
  2. Tryk på “Skift rum” for at indhente 100.000 beregninger for den valgte kombination.
  3. Undersøg designkombinationer ved at angive filtre for designparametrene (tryk-og-træk på de lodrette akser).
  4. Brug tabellen nederst til omregning af værdier. Facadeskitsen illustrerer den samlede størrelse af vinduer samt nødvendigt åbningsareal på baggrund af værdierne i tabellen.

Find eksempler på brugen af værktøjet i vores konferenceartikel fra CLIMA 2016.

I mange danske boliger bliver indetemperaturen ubehagelig høj på varme dage. Derfor stiller bygningsreglementet i dag krav til beregning af den termiske komfort i boliger, således risikoen for “overophedning” minimeres igennem et fornuftigt design. Lovkravet er overholdt, når indetemperaturen i det kritiske rum ikke overskrider 27 °C mere end 100 timer pr. år, og 28 °C mere end 25 timer pr. år.

For at imødekomme kravene skal man foretage fornuftige valg for en række designparametre, såsom vinduesstørrelse, udhæng, solafskærmning og ventilation. Disse designparametre kan kombineres på et uendeligt antal måder. At finde den rigtige kombination kan således være udfordrende – især for store boligprojekter, hvor man skal vurdere indeklimaet for mange rum. Desuden ændres designet ofte flere gange i løbet af byggeriets designproces.

For at lette designprocessen har vi udviklet nedenstående værktøj, der gør det muligt at udforske millioner af designkombinationer på rekordtid. Ved at filtrere i de mange muligheder kan man hurtigt finde gunstige kombinationer samt finde grænseværdier for designparametre og stadig overholde kravene.

Værktøjet er tænkt som en “hjælpende hånd” til bygherrer, arkitekter og ingeniører. Typisk vil det være op til en indeklimaingeniør at sikre overholdelse af kravene til sommerkomfort. Således vil det ofte være indeklimaingeniøren, der vurderer gyldigheden af de ønskede værdier for luftskifte, åbningsgrad og skyggeforhold. Ingeniøren kan så i samarbejde med bygherre og arkitekt afprøve forskellige designs, og dermed sikre at designet afspejler ønskerne hos alle parter.

  • Brugen af SommerkomfortTool er på eget ansvar.
  • SommerkomfortTool kan ikke bruges til myndighedsgodkendelse. Hertil skal der laves selvstændig beregning i Be18.
  • Beregninger fra Sommerkomfort Tool kan afvige en smule fra en tilsyneladende tilsvarende beregning i Be15. Dette skyldes, at nærværende beregninger er lavet med et gennemsnitligt specifikt varmetab, Ht, som ellers afhænger af klimaskærmens størrelse og isoleringsgrad.
  • Generelt foretages Sommerkomfort-beregninger for et såkaldt referenceår DRY (Design Reference Year) med faste forudsætninger for interne belastninger og brugstid. Desuden skelnes der ikke til placering og antal af vinduer – blot den samlede størrelse. De beregnede timer med temperaturer over 27 °C og 28 °C vil derfor ikke være sammenlignelig med faktiske målinger i boligen.

Version 1.3

  • SommerkomfortTool’et er flyttet til ny hjemmeside. Beregningerne er dog de samme som hidtil.
  • Følsomhedsanalyse i realtid:
    • Hver gang brugeren angiver et filter, foretages en følsomhedsanalyse, der indikerer hvilke parametre, der er påvirket mest af det pågældende filter
    • Følsomhedsanalysen vises som små vandrette søjlediagrammer og procentsatser i tabellen over det parallelle koordinaters plot.
  • Knappen “Indstillinger” gør det muligt at skjule/vise forskellige dele af værktøjet.

Version 1.2

  • Tilføjet knappen “Myndighedskrav” til at frasortere designs, hvor temperaturen overstiger 27 eller 28 °C i henholdsvis 100 og 25 timer.

Version 1.1

  • I alt 12.000.000 beregninger er nu tilgængelige.
  • Beregninger er foretaget for vindue med sideskygger samt vinduer til to sider.
  • Minimum- og maksimumværdier er angivet i tabel ovenover plottet.
  • Akserne har fået histogrammer, der viser fordelingen af tilbageværende beregninger.

Version 1.0

  • I alt 2.000.000 beregninger er nu tilgængelige.
  • Beregninger er dog kun foretaget for rum med vinduer til én side.